Du kommer unægteligt til at have kontakt til en bank før eller siden i dit liv. Du skal måske låne penge til dit drømmehus eller bede om en kassekredit til din nye virksomhed. Bankerne er en enorm vigtig institution i det moderne samfund, og de yder enormt mange vigtige services, som mange af os helst ikke vil være foruden. I denne artikel kigger vi på nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi danskere stiller, når snakken falder på bankerne og deres virksomhed. Vi vil blandt andet forklare, hvordan du skifter bank, redegøre for hvad man skal være opmærksom på, når man vælger bank og give dig en indsigt i, hvilke gebyrer du kan blive mødt med, når du bliver kunden i en bank eller optager et banklån.

Kommer vi ikke omkring dit spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os – vi står klar til at hjælpe dig med at komme din tvivl til livs. Intet spørgsmål er for stort eller ubetydeligt – på Monio står vores kompetente eksperter klar til at give dig gode råd og tips.

Bankskifte – sådan skifter du bank og sparer penge

Det kan i høj grad betale sig at skifte bank – rent faktisk viser flere undersøgelser af Forbrugerrådet Tænk, at det er muligt at spare flere tusinde kroner om året ved at skifte den dyreste bank ud med den billigste. Alligevel er det et overvejende mindretal af danskere, som rent faktisk gennemfører et skifte – i 2012 var tallet kun 7 %. Det betyder, at vi danskere er relativt loyale over for vores banker, men også at vi går glip af en besparelse, der potentielt kunne bruges på noget andet og sjovere. En anden undersøgelse fra Mybanker viser tillige, at det er muligt at spare helt op til 11.000 kr. om året.

Der er således rigeligt med økonomiske incitamenter til at skifte sin bank, og det er heldigvis lettere, end de fleste tror. Alligevel er mange danskere grundlæggende i tvivl om, hvordan man egentlig bærer sig ad med at skifte sin bank. Inden du træffer dit valg, bør du dog lave en sammenligning af dine muligheder, så du er klædt godt på til at vælge din nye og forhåbentligt billigere bank. Vi anbefaler, at du i forbindelse hermed benytter vores sammenligning af de forskelle banker nedenfor – på denne måde bliver du i stand til at træffe det valg, du er bedst tjent med.

Når du har styr på, hvilken bank du gerne vil skifte til, er resten af processen med at skifte bank relativt ligetil. I dag kan man nemlig skifte bank online, hvilket gør det hele meget nemmere end hidtil, hvor det var nødvendigt at møde op i banken personligt – både din gamle og nye bank. I dag skal du blot rette henvendelse til den bank, du gerne vil skifte til. Den nye bank vil i så fald stå for alt papirarbejdet og klare flytningen for dig. Mere ligger der sådan set ikke i det – du vil typisk ikke blive mødt med krav om personligt fremmøde eller andre byrdefulde krav. Den nye bank kan også underrette din arbejdsgiver og det offentlige om, at du skiftet bank og dermed oplyse de nye kontoinformation, så du eksempelvis kan få løn udbetalt. Du skal dog være opmærksom på, at du selv skal vælge, hvilken konto, der skal være din NemKonto – altså den konto, som det offentlige overfører penge til fx i forbindelse med tilbagebetaling af skat. Oftest vil det ikke koste dig en krone at skifte bank, idet nye kunder på sigt vil være en gevinst for banken, hvorfor denne gerne betaler for de omkostninger, der er forbundet med at skifte bank.

Skylder du penge væk, skal du ikke frygte, at dette kan forhindre dig i at skifte bank – snarere tværtimod. Det kan nemlig være en rigtig god idé at skifte bank, hvis man enten har en stor formue eller forholdsvis meget gæld, da den nye bank måske kan tilbyde lavere gebyrer eller omkostninger. Rent lovgivningsmæssigt har man desuden forhindret, at bankerne kan nægte dig en indlånskonto udelukkende grundet dine gældsforpligtelser. Loven, der regulerer bankernes virke, findes i Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, og denne fastsætter desuden også bestemmelser, som fastslår, at du har ret til en NemKonto hos en bank, selvom du står registreret i RKI eller andre debitorregistre. Der er altså umiddelbart intet til hinder for at skifte bank på trods af gæld eller en registrering i RKI. Du kan således relativt gnidningsfrit skifte bank, selvom du måtte have et lån i friværdien i dit hus, eller hvis du stadig har noget klatgæld hist og her. Du skal dog være opmærksom på, at retten til at skifte bank ikke indebærer, at du også har krav på at kunne låne penge hos din nye bank. Her er det helt op til banken at vurdere, hvorvidt du er værdig til at kunne optage et lån. Har du behov for at låne penge, vil banken vurdere dig ud fra en række kriterier, som bl.a. indebærer en granskning af dine økonomiske forhold, herunder dine udgifter contra dine indtægter samt din villighed til at overholde gældsforpligtelser.

Selvom banken ikke kan nægte dig en et bankskifte, og dermed en indlåns- eller NemKonto, grundet gæld eller en RKI registrering, kan de derimod godt forbeholde sig retten til at nægte at udstede et kreditkort i dit navn. Hvorvidt banken er villige til at give dig et kreditkort, vil igen bero på en konkret kreditvurdering af dine økonomiske forhold. Du skal ligeledes være opmærksom på, at såfremt du skal låne penge i din nye bank, vil du oftest skulle kunne dokumentere din lønindkomst og årsopgørelse, så de kan danne sig et overblik over din nuværende og fremtidige økonomi. Dette er dog i langt de fleste tilfælde kun relevant, hvis du har behov for at låne penge.

Det kan altså sagtens betale sig at skifte bank, især hvis du i dag er kunde hos en af de dyrere banker. Vi opfordrer dig under alle omstændigheder til at sammenligne prisen på din nuværende løsning med de alternativer, som findes på bankmarkedet – hvem ved, måske kan du spare flere tusinde kroner om året, som du i stedet kan bruge på noget bedre end gebyrer og andre former for bankomkostninger. Det er desuden relativt nemt at skifte bank på trods af både gæld og RKI, hvorfor der ikke er nogen grund til at undlade at undersøge, om det er muligt for dig at spare penge ved at skifte bank.

Bank sammenligning – oversigt over banker i Danmark

Jyske Bank, Danske Bank, Sparekassen Kronjylland og Spar Nord – dette er navnene på et lille udvalg af de utallige banker, som findes i Danmark. Det store antal af banker har både fordele og ulemper. Den største fordel er, at det store udbud af forskellige banker i Danmark betyder, at konkurrence om kunderne er stor, hvilket sikrer skarpe priser og gode tilbud. Omvendt kan det også virke uoverskueligt at skulle vælge bank, når man nu har så mange forskellige at vælge imellem. I dette afsnit vil vi kort præsentere nogle af de mest gængse banker i Danmark, og forhåbentligt hjælpe dig med at få et lidt bedre overblik over dine muligheder på det danske bankmarked. Nedenfor finder du en bankoversigt over nogle af de største banker i Danmark målt på omsætning og antallet af kunder:

  • Spar Nord Bank A/S
  • Danske Andelskassers Bank A/S
  • FIH Erhvervsbank A/S
  • Sparekassen Kronjylland
  • Danske Bank A/S
  • Brand Bank
  • Middelfart Sparekasse
  • Vestjysk Bank A/S
  • Arbejdernes Landsbank
  • Sparekassen Sjælland
  • Den Jyske Sparekasse
  • Sydbank A/S
  • Sparekassen Vendsyssel
  • Jyske Bank A/S
  • Lån & Spar Bank A/S
  • Nykredit Bank A/S
  • Ringkjøbing Landbobank
  • Nordjyske Bank A/S
  • Saxo Bank A/S
  • Nordea Bank Danmark A/S

Bankmarkedet i Danmark virker altså umiddelbart som et stort tagselvbord, hvor du som kunde kan vælge og vrage, som det passer dig. Det kan dog være svært at gennemskue, hvor man får mest for pengene, og hvor servicen er bedst – det er jo trods alt to af de ting, som betyder allermest, når vi skal vælge hvilken bank, vi har lyst til at være kunde i. Når du vælger hvilken bank, du gerne vil have, er der dog en række forhold, som du skal tage højde for. Disse inkluderer, men er ikke begrænset til:

  • Hvad skal jeg bruge min bank til? Bankgaranti, banklån eller bare en almindelig bankkonto?
  • Hvor meget er jeg villig til at betale?
  • Har jeg behov for en personlig bankrådgiver?
  • Hvad er renten på indlån og udlån? Kan jeg få en god banklån rente?
  • Hvad er mit behov for at låne penge?
  • Gebyrer og andre omkostninger – bank uden gebyrer?

Det er meget forskelligt, hvilke aftalevilkår de enkelte banker betyder, og det er derfor en rigtig god idé at tage en snak med din potentielle bankrådgiver, så du får indsigt i og viden om, hvad du som kunde får. Der er dog nogle ting, som du får adgang til hos langt de fleste banker. Dette inkluderer blandt andet netbanker (altså adgang til bank på nettet), hvor du kan gennemføre bankoverførsler og planlægge aftaler med din tilknyttede bankrådgiver. Du vil desuden også få en helt normal bankkonto eller indlånskonto, så du ikke skal gemme dine penge under madrassen – opbevarer du dine penge i banken, er du nemlig dækket af indskydergarantiordningen, som betyder, at såfremt banken skulle gå konkurs, vil den danske stat dække dit tab op til 750.000 kr.

Bankpriser – hvad koster de forskellige banker?

Der findes i Danmark så stort et udvalg af banker, at det er svært at sige noget konkret om de priser, man tilbyder de forskellige steder. Det vanskeliggøres yderligere, idet de forskellige banker tilbyder en stor variation i deres produkter – en bankkonto hos Spar Nord har ikke nødvendigvis de samme vilkår som bankkontoen hos Sydbank. Det er derfor meget anbefalelsesværdigt at læse aftalevilkårene grundigt igennem, inden du skriver under på noget som helst.

Selvom bankpriserne kan være svære at sammenligne grundet markante og essentielle forskelle i bankernes produkter, kan man det alligevel konkluderes, at der er forholdsvis mange penge at spare, hvilket også fremgår af de undersøgelser, vi nævnte tidligere. Prisen vil naturligvis også afhænge af, hvad du er på udkig efter hos banken. Er det eksempelvis blot en simpel bankkonto, så du kan gennemføre bankoverførsler og har adgang til netbank, vil prisen naturligvis være lavere, end hvis du har brug for et decideret banklån til finansiering af et bil- eller boligkøb eller en bankgaranti, hvor banken forpligter sig til at dække tredjemands eventuelle tab. Du skal derfor indledningsvist gøre op med dig selv, hvad du skal bruge din bank til, før du kan begynde at undersøge dine muligheder.

Langt de fleste banker opretter gratis en såkaldt basal lønkonto, hvor din arbejdsgiver kan overføre din løn til, og hvor du ligeledes kan oprette betalingsaftaler via PBS samt gennemføre almindelige bankoverførsler ved hjælp af netbank. Du har således gode muligheder for at spare penge, såfremt det udelukkende er dette, du er på udkig efter. Nogle banker kræver dog et årligt gebyr for kontoen – gebyret kan variere fra 50 til 300 kr. om året. Ligeledes vil der ofte være gebyrer, hvis du skal have et Master- eller Visa/Dankort. Dette gebyr varierer også meget, men vil typisk ligge på mellem 150 og 300 kr. om året.

Du bør altid være opmærksom på bank gebyrer, når du vælger bank – jo færre gebyrer, jo bedre. Gebyrerne er jo bankens måde at tjene penge på, og det er tydeligt at se på bankpriserne, at nogle banker gør mere for at tjene penge end andre. Du gør derfor klogt i at være grundig, når du undersøger dine muligheder – på denne måde undgår du at sidde med sorteper, hvor du er tvunget til at betale for meget. Vær ligeledes opmærksom på renterne ved et banklån, hvis du har behov for at låne penge hos din bank – der er nemlig store forskellige på banken med den bedste og dårligste rente, og lige præcis på dette område kan man spare rigtig mange penge, hvis man ser sig godt for.

Banklån til bolig – vær opmærksom på renten

Før eller siden kommer der et tidspunkt i de fleste menneskers liv, hvor de har behov for at låne penge. Dette er oftest i forbindelse med en større investering – fx køb af hus eller bil. Hvis du står over for at skulle købe dit drømmehus, vil den primære finansiering typisk komme igennem et såkaldt realkreditlån – dette er de billigste lån, man overhovedet kan få. Man kan dog maksimalt finansiere sig 80 % af sit boligkøb med realkredit, hvorfor man enten selv skal have de sidste 20 % kontant eller søge andre finansieringsmuligheder – der er desuden et lovkrav om, at du under alle omstændigheder selv skal kunne finansiere minimum 5 % af et boligkøb. Det er altså her, at bankerne kommer ind i billedet. De tilbyder nemlig finansiering af de resterende 15 %, hvis du, ligesom størstedelen af alle danskere, ikke har flere hundrede tusinde kroner stående på bankkontoen – du skal eksempelvis have 200.000 kr. selv, hvis huset koster 1.000.000. Lånestrukturen ved et boligkøb vil altså typisk se således ud ved et køb af et hus med en værdi på 1 million:

  1. Realkreditlån på i alt 800.000 kr.
  2. Egen finansiering på i alt 50.000 kr.
  3. Boliglån/banklån på i alt 150.000 kr.

Har du behov for yderligere finansiering af dit boligkøb – eller renovering – er det således oplagt at gå til bankerne og ansøge om et banklån. Gør du dette, er der en række ting, du bør holde øje med. Banklån er nemlig en service, og derfor vil der helt naturligt være forskel på de priser – altså renter – som bankerne kræver for at låne dig pengene. Heldigvis tilbyder langt de fleste banker en såkaldt låneberegning på deres hjemmeside – her kan du altså beregne, præcist hvor meget dit banklån kommer til at koste dig. Men hvilke omkostninger er det egentlig, du kan risikere at møde, når du skal optage et banklån? Nedenstående er nogle af de typiske omkostninger, der kan opstå i forbindelse med oprettelsen af et banklån til bolig – også kaldet boliglån:

  • Renten
  • Stiftelsesprovision
  • Etableringsgebyr
  • Tinglysningsgebyr

Den første omkostninger er for de fleste ikke nogen overraskelse. Du skal selvfølgelig betale renter, når du optager et lån – dette er den primære indtægtskilde for långiver. Renten på et bank- eller boliglån afhænger af banken og dine konkrete økonomiske forhold, men det er ikke urealistisk, at renten ligger på et niveau, der hedder 5 til 10 %. Det er således betydeligt mere end et realkreditlån, men har du ikke pengene selv, kan et banklån være den eneste og mest økonomisk forsvarlige løsning. Det kan dog altid betale sig at kigge efter den bank, der tilbyder den mest attraktive rente, så du skal betale mindst muligt for at låne pengene til dit boligkøb eller renovering.

Foruden renten er der dog en række andre omkostninger ved et banklån, som du ikke kommer uden om. Bankerne kræver nemlig en såkaldt stiftelsesprovision, hvor du betaler en fastsat procentdel af lånets hovedstol. Denne provision betales direkte til banken og vil typisk være på omkring 2 %. Låner du således 150.000 kr. som nævnt ovenfor, vil du skulle betale 3.000 kr. til banken. Procentsatsen vil dog afhænge af, hvilken bank du vælger, og det kan derfor igen anbefales at sondere terrænet, så du ikke ender med at blive begravet i gebyrer og administrationsomkostninger. Det er dog meget svært – hvis ikke umuligt – at finde en bank uden gebyrer.

Dernæst vil de fleste banker også pålægge dig at betale et såkaldt etableringsgebyr, som dog ikke er afhængigt af lånets hovedstol. Her betaler man således et fast beløb for selve oprettelsen af lånet, og de omkostninger der er forbundet hermed for banken. Igen vil størrelsen afhænge af den enkelte bank, men typisk vil du opleve at skulle ofre mellem 1.000 og 2.000 kroner i alt.

Afslutningsvist vil der også være en række omkostninger forbundet med tinglysning af lånedokumenterne, typisk et par tusinde kroner. Dette er i og for sig et lovkrav, som man ikke kan aftale sig ud af, og det samme gør sig gældende for de afgifter, du betaler til staten i forbindelse med oprettelsen af dit lån – herunder tinglysningsafgift (1,5 % af lånets hovedstol) og det faste beløb for tinglysning af pantebrev/lånedokument på 1.400 kr.

Der findes således et væld af forskellige bank gebyrer, som du skal være opmærksom på – ikke blot i forbindelse med optagelsen af et lån, men så sandelig også hvis du blot har en almindelig bankkonto, som du bruger til alverdens formål i hverdagen. Det er desværre – som tidligere nævnt – nok umuligt at finde en bank, som overhovedet ikke opkræver gebyrer. Som kunde har du dog mulighed for at vælge en bank, der ikke pålægger gebyrer på de services, du bruger. Her kan det i høj grad anbefales at benytte en af de mange bank sammenligningsservices, der findes rundt omkring på internettet, så du kan finde den bank, der bedst matcher dine krav, ønsker og behov.

Undersøg muligheden for at skifte bank med jævne mellemrum

Samlet set må konklusionen være, at du som danskbankkunde har stor valgfrihed i forhold til din foretrukne bank. Der er dog en række forhold, du skal tage højde for – både når du vælger bank for første gang, og hvis du engang får behov for at skifte. Hos Monio anbefaler vi, at du jævnligt undersøger dine muligheder for at skifte bank – på denne måde sikrer du dig, at du ikke går glip af kontante besparelser. Det er også en rigtig god ide at indhente flere tilbud fra forskellige banker, når du er på udkig efter et banklån eller en bankgaranti. Det betaler sig nærmest aldrig at vælge det første og det bedste.

Vælger du at låne penge i din nuværende bank, bør du altid alliere dig med din bankrådgiver, så I sammen kan strikke den mest optimale løsning sammen, som imødekommer jeres behov og situation. Gør du dette, undgår du ubehagelige overraskelser. Med en kompetent bankrådgiver får du nemlig indsigt i de konkrete forhold, der har betydning for dit lån og din økonomi – både på kort og lang sigt. Afslutningsvist vil vi gerne anbefale, at du altid forhører dig om et konkret tilbud hos den bank, du overvejer at blive kunde hos eller skifte til. Nogle gange er bankerne nemlig villige til at give konkrete, fordelagtige og unikke tilbud og vilkår til nye kunder, såfremt man er en attraktiv kunde for banken.