Her på Monio beskæftiger vi os primært med finansielle og privatøkonomiske emner, og derfor var det naturligt, at vi før eller siden også ville berøre emnet forbrugslån. Vi er et folkefærd af låneglade mennesker, og der er nærmest ikke det, vi ikke er åbne for at låne penge til. Uanset om det er det nye køkken, den flotte bil eller det fantastiske bryllup, vi drømmer om, er det muligt at optage et forbrugslån, så du ikke længere behøves at drømme – drømmene kan nemlig lynhurtigt blive til virkelighed med få klik på nettet. Slut med aftaler i arbejdstiden for at mødes med en bankrådgiver, der alligevel ikke kunne drømme om at bevilge dig et lån, fordi du har tænkt dig at bruge pengene på en rejse til USA. I denne artikel kigger vi nærmere på forbrugslån, og alt hvad disse indebærer – renter, omlægning og lånemuligheder for unge og studerende. Indledningsvist vil vi dog kort forklare, hvad et forbrugslån er – og ikke er. Vi vil desuden også forklare, hvad du kan bruge et forbrugslån til, og hvorfor denne lånetype er at foretrække frem for andre gængse lånetyper både hos låneselskaberne og bankerne.

 

Hvad er et forbrugslån, og hvad kan denne låntype bruges til?

Et forbrugslån er, som navnet antyder, en finansieringsmulighed, som typisk bruges til at finansiere et fremskyndet forbrug. Med fremskyndet forbrug menes der, at pengene bruges på en eller flere forbrugsgoder – fx tøj, hårde hvidevarer eller en sofa – man alligevel havde tænkt sig at købe før eller siden, men som af den ene eller anden grund nu er blevet mere attraktiv at købe nu frem for i fremtiden. Det kan eksempelvis være en rigtig god idé at finansiere renoveringen af køkkenet med et forbrugslån, hvis forhandleren tilbyder en ekstrem fordelagtig pris. Kan du spare 20 % på renoveringen, virker den beskedne rente på 10 % pludselig som en bagatel – du har jo trods alt immervæk ”sparet” 10 % ved at slå til i dag i stedet for at betale den fulde pris om et par måneder. Størrelsen på et online forbrugslån varierer meget, men typisk vil beløbsgrænserne hedde 3.000 og 400.000 kr. Der er altså mulighed for at både at få den nye cykel, du har kigget på, og den jordomrejse, du altid har dagdrømt om. Valget er helt og aldeles dit.

Forbrugslånet er dog ikke udelukkende et oplagt valg, når du har en kontant besparelse i udsigt. Det kan også fungere som den kapitalindsprøjtning, du har brug for, hvis du omsider har tænkt dig at realisere dine drømme. Mange danskere har umådeligt svært ved at sætte penge til side hver eneste måned i et år til den rejse, de drømmer om. Vælger du i stedet at optage et online forbrugslån med en lav rente, kan du komme afsted nu og her – du betaler senere. Forbrugslånet kan således være et effektivt alternativ til en traditionel opsparing, som kan være en anstrengende affære, der ofte ender med, at vi alligevel bruger de penge, vi har sat til side på noget andet, end de egentlig var tiltænkt. Det kan være vanskeligt at holde motivation oppe og allokere flere hundrede (eller tusinde) kroner hver måned af sin løn eller SU, hvis det betyder, at man må spinke og spare i hverdagen. Er du en af de danskere, som er notorisk elendige til at spare op, kan forbrugslånet måske være en god løsning for dig, så du undgår, at dine drømme aldrig bliver til noget.

Et forbrugslån kan også være et glimrende redskab til at samle din og indfri din klatgæld. Dette kaldes populært for en omlægning af forbrugslån, hvilket betyder, at du, i stedet for at have gæld hos forskellige kreditorer, samler din gæld ét sted, så du bevarer overblikket over, hvad du egentlig skylder. Det kan lyde ulogisk at låne penge for at betale andre lån, men det kan rent faktisk godt betale sig. Forestil dig, at du i alt skylder 100.000 rundt omkring med en gennemsnitlig rente på 10 %. Finder du nu et forbrugslån online, hvor du kan låne 100.000 med en årlig rente på blot 7 %, kan det måske betale sig at optage dette lån, betale dine gamle lån tilbage og samle dine forbrugslån.

Der er desværre rigtig mange, som tror, at et forbrugslån kommer med begrænsninger i forhold til, hvad man må bruge pengene på. Det er en almindelig misforståelse, som dog er meget langt fra sandheden. Når først du er godkendt til dit forbrugslån online, står det dig frit for, hvad du vil bruge pengene til – der er ingen, der løfter øjenbryn eller stiller kritiske spørgsmål. Vurderes du værdig til kredit, og sørger du for at underskrive og acceptere din låneaftale, overføres lånebeløbet til din konto, hvorefter du frit kan disponere over midlerne. Uanset om du skal bruge pengene til udbetalingen på din nye lejlighed, som depositum til dit livs rejse eller sågar til at investere i værdipapirer, er der intet til hinder for dette. Så længe du overholder låneaftalen ved at betale dine afdrag til tiden, er der ingen ko på isen – sværere er det ikke.

Forbrugslån til studerende og under 25 år – bestemt en mulighed

Når du er ung og på skolebænken, vil din primære indtægtskilde typisk være SU, elev- eller lærlingeløn – muligvis suppleret med et studiejob. Det er dog ikke fordi, at man som studerende har råd til at leve noget liv i sus og dus, og det er ekstremt begrænset med luksus såsom rejser, en nye cykel eller nyt tøj. Pengene slår ganske ikke til, idet blot 1.000 kr. er en meget stor post i en studerendes budget. På SU kan selv små, uforudsete omkostninger betyde, at hele budgettet vælter, eller at du er nødsaget til at leve af pasta og kødsovs resten af måneden, inden der igen tikker penge ind på kontoen den sidste hverdag i måneden. Har du eksempelvis glemt, at din lillebror fylder år i næste uge, eller kommer huslejeregningen som et mindre chok, hver gang den dumper ind ad brevsprækken, er du langt fra alene.

Det er ikke umiddelbart nogen luksuriøs tilværelse, og rigtig mange danskere under 25 år tror fejlagtigt, at der ikke er noget at gøre ved dette. Jo, du kan selvfølgelig tage et overtræk på din konto, men det er ofte en dyr og kortfristet fornøjelse med ekstremt høje renter, som skal betales ved kasse 1. Det såkaldte bevilgede overtræk, hvor banken tillader overtræk til en lavere rente, er naturligvis en smule bedre, men det er immervæk en lappeløsning. Endvidere er det ikke alle studerende, som overhovedet har muligheden for et overtræk, da bankerne ikke altid er forstående over for unge menneskers behov. Ligeledes skal du heller ikke regne med, at banken lader dig låne 20.000 til dig og dine venners sommertur til Sunny Beach – her må du enten selv spæde til eller finde andre muligheder. Heldigvis findes der både en billig og hurtig løsning, som hverken pålægger dig en urimelig kort løbetid eller ågerrenter. Der findes nemlig også forbrugslån online til studerende og folk under 25 år.

Som udgangspunkt er du stillet præcis ligesom alle andre låneansøgere. Dette vil sige, at du skal opfylde de samme betingelser, førend du kan blive godkendt til et forbrugslån. Låneselskaberne er dog en smule mere påpasselige med forbrugslån til studerende, idet unge under 25 år typisk har en lidt strammere økonomi end de fleste, hvorfor det ikke er altid, at der er plads til renter og afdrag i budgettet, men bare rolig, det er langt fra umuligt at finde et forbrugslån online, som kan finansiere dine største drømme – eller bare give dig et økonomisk pusterum i hverdagen. Som studerende på SU har du naturligvis mulighed for at optage SU lån, men med denne låntype er der et loft for, hvor meget du kan låne hver måned, og skal du afsted i morgen, er det ikke sikkert, at det forholdsvist beskedne beløb er tilstrækkeligt. Af denne grund bør du kigge dig om efter et forbrugslån til studerende, hvis du har brug for hurtig, fleksibel, billig og større finansiering.

Ingen sikkerhed eller dokumentation ved forbrugslån

De fleste kender eller har hørt skrækhistorier om folk, der nærmest har tigget og bedt banken om et lån, men konstant har fået afslag på trods af en sund økonomi, forudsigelige indtægter og stabile familieforhold. Det kan ydermere virke ydmygende at skulle mødes med sin bankrådgiver for at drøfte behovet for at låne og dine muligheder. At låne penge er ofte en privat sag, som man helst ikke ser, at andre blander sig i og da slet ikke stiller spørgsmålstegn ved. Skal du låne penge til et nyt køkken eller en ny bil, men vil banken ikke lytte til dig, kan du passende søge andre alternativer.

Et forbrugslån har mange fordele contra et almindelig banklån, hvoraf en af de største er, at du ikke er nødsaget til at tage fri fra arbejde for at mødes med en bankrådgiver i bankens åbningstid. Det koster dig penge at tage fri, og din chef vil højst sandsynligt ikke synes om det. Dette slipper du for med et forbrugslån. Her kan du altid sidde derhjemme i sofaen og udfylde din ansøgning, når du har tid og lyst. Et forbrugslån er nemlig på dine præmisser – ikke bankens. I de senere år er det dog blevet muligt at ansøge om forbrugslån i banken, men her kræver de fleste banker ligeledes, at du skal være kunde hos dem, før du kan blive godkendt, hvilket kan være en hindring.

En anden fordel ved forbrugslån er, at de fleste forbrugslån er uden dokumentation og sikkerhed. Det er en kæmpe fordel for dig, som har alt at miste ved at låne penge. Normalt vil banken kræve pant i værdifulde aktiver – eksempelvis fast ejendom eller løsøre såsom din bil eller racercykel. Det betyder, at såfremt du ikke kan opfylde dine gældsforpligtelser eller betaler dine afdrag for sent, vil banken i princippet kunne kræve, at du sælger aktivet, så de kan få deres penge. Misligholdelse kan ske for enhver, og selvom det naturligvis ikke er noget, man kalkulerer med, er det rart ikke at skulle risikere at gå fra villa eller Volvo.

Som nævnt tilbyder flere forbrugslån også, at du ikke skal kunne dokumentere indtægt både før og efter skat, aktiver af værdi mm. Har du kun brug for at låne et mindre beløb – typisk mellem 10.000 og 50.000 kr. – vil låneselskaberne ofte ikke kræve nogen særlig dokumentation for de oplysninger, du angiver. Skal du låne mange penge, kan det blive nødvendigt at indsende din årsopgørelse fra SKAT eller dine lønsedler, så de kan granske dine økonomiske forhold. For mange er det en stor lettelse at vælge et forbrugslån uden dokumentationskrav, da lønindkomst og skatteforhold er relativt personfølsomme data, som man ikke deler med hvem som helst.

Forbrugslånemarkedet er i konstant bevægelser, og derfor kommer der løbende nye forbrugslån til, som tilbyder særlige lånevilkår eller attraktive betingelser. I de senere år har vi blandt andet set nye låntyper såsom kviklån, SMS lån og minilån indtage Danmark med storm. Disse lån bygger videre på principperne for forbrugslån – nemlig at det skal være nemt, hurtigt og ubesværligt at låne penge uden om bankerne. Disse ”nye” forbrugslån fokuserer især på mindre lånebeløb, som kan dække de behov, der kan opstå i hverdagen – fx hvis man er bagud på huslejen eller har brug for en ny cykel, så man kan komme på arbejde/i skole. Der er dog stadig også mulighed for at låne penge til drømmerejsen, så eksempelvis din shoppingtur i London med veninderne eller vinrejsen i Toscana med kollegerne. Intet skal forhindre dig i at udleve dine drømme, og med et af disse nye forbrugslån kan du pakke kufferten og begive dig afsted med god samvittighed.

Forbrugslån trods RKI er meget besværligt

RKI (Ribers) er et af de registre, du helst ikke vil havne i. Er dit navn at finde her, betyder det nemlig, at du er stemplet som en dårlig betaler, og det kan have store konsekvenser i forhold til dine muligheder for at låne penge. En registrering i RKI er nemlig en advarsel om, at du tidligere ikke har betalt dine fordringer, hvilket desværre afskrækker mange fra at låne dig penge, selvom der måske er en god forklaring på, at du ikke har betalt.

Som vi tidligere har nævnt, er der mange situationer, hvor det kan anbefales at låne penge, selvom familien eller vennerne typisk forsøger at tale dig fra det. Størstedelen af vi danskere er uheldigvis blevet opfostret med en ekstrem negativt tilgang til det at låne penge, der nærmest ses som en dødssynd i sig selv. Heldigvis har en stor del af os efterhånden indset, at det slet ikke er så farligt at låne, som vi måske gik og troede, men dette har desværre også negative konsekvenser for nogen, der ikke ved, hvornår de skal stoppe. Disse mennesker låner typisk til op over begge ører – og så lidt mere. Før eller siden ender det med, at en kreditor (altså en vedkommende skylder penge) vælger at registrere den pågældende debitor i RKI eller et andet debitorregister, som dårlig betaler. Det har den konsekvens, at vedkommende får meget svært – for ikke at sige umuligt – ved at låne penge igennem de mere traditionelle og fornuftige kanaler.

Står du i den uheldige situation, at dit navn er at finde i RKI, er udgangspunktet, at du ikke har mulighed for at låne penge. Hos Monio anbefaler vi, at du får professionel vejledning af en såkaldt gældsrådgiver, som kan hjælpe dig med at få en overblik over, hvem du skylder penge og hvor meget. Folk i denne situation er ofte kørt ud på et sidespor, hvorfor de ikke kan gennemskue, hvor stor deres gæld egentlig er. Det er her, en gældsrådgiver virkelig er en kærkommen hjælp, så du ikke ender med at gå fra hus og hjem. En gældsrådgiver vil blandt andet kunne hjælpe dig med at søge om gældssanering hos dine kreditorer, forhandle bedre aftalevilkår igennem og lægge et budget for, hvordan du kommer ud af RKI. Er du først registreret i RKI, er det unægteligt et tegn på, at du ikke bør låne flere penge. Du bør i stedet forsøge at få din økonomi på ret køl igen ved at sætte tæring efter næring – altså indrette dit forbrug efter din indtjening. Det kan være et langt og sejt træk at blive sin gæld kvit, men det er også en stor byrde, der løftes fra skulderne, den dag du endelig er ude på den anden side. Når du ikke længere er at i RKI, vil du som udgangspunkt have samme vilkår for at låne penge som alle andre danskere, men du bør dog være særlig opmærksom på, at du ikke risikerer at ende i den onde spiral igen.

Det ville således være at lyve, hvis vi sagde, at RKI ikke er nogen hindring for et forbrugslån. Det er ikke umuligt at finde steder, hvor du kan få forbrugslån trods en RKI registrering, men her vil renten ofte være meget høj, idet usikkerheden og risikoen er står for långiver. Vi anbefaler til stadighed, at du søger fagkyndig rådgivning, så du kan arbejde på at komme ud af RKI.

Sammenligning af forbrugslån – find forbrugslån oversigt på nettet

Internettet har gjort mange ting muligt – blandt andet vores hjemmeside, Monio. Nettet har dog også gjort det meget nemmere og mere gennemskueligt at foretage en beregning af diverse forbrugslån samt en sammenligning af de forbrugslån, markedet har at tilbyde. Der findes et bredt udvalg af forskellige hjemmesider, der gør det muligt at få en oversigt over de forskellige låneselskabers lånemuligheder, når det kommer til forbrugslån. På denne måde bliver det lettere for dig at finde et selskab med en billig rente på forbrugslån, så du ikke skal betale mere end allerhøjest nødvendigt. De smarte forbrugslån beregnere gør, at du hurtigt og nemt kan se, hvad du skal betale i ydelse hver måned, hvor stor ÅOP er, samt hvad løbetiden konkret betyder for dit lån.

Er du solgt på ideen om et forbrugslån, så du enten kan samle din klatgæld eller gøre dine drømme til virkelighed, anbefaler vi, at du tager dig god tid og undersøger dine muligheder på nettet. Det er fristende at vælge det første forbrugslån med en lav rente, men er du grundig og omhyggelig, finder du måske et lån, som både har en lav udlånsrente, lave stiftelsesomkostningerne og en fleksibel løbetid. Når du vælger et forbrugslån, handler det om at tilpasse lånet til din økonomi. Føler du, at du har brug for en afdragsfri periode, så du har råd til jule- og fødselsdagsgaver, bør du naturligvis kigge dig om efter et lån, som tilbyder perioder uden afdrag. Er det i stedet en hurtig udbetaling, som er vigtig for dig, ved du, hvad du skal holde øje med.

Forsøg så vidt muligt at skræddersy dit forbrugslån, så du hverken låner for lidt eller for meget. Låner du for lidt, kan du have behov for at søge ekstra finansiering, hvilket gør det sværere at holde overblikket over din samlede gæld. Låner du derimod for meget, betaler du renter af et større beløb, end du egentlig havde brug for, og du ender ofte med at bruge det overskydende beløb på noget, som du i realiteten ikke behøver. Det kan være vanskeligt at vide, hvor mange penge man helt præcist har brug for, og er du i tvivl, er det bedre at låne en smule mere, så du er sikker på at have nok.

Overordnet er det anbefalelsesværdigt at alliere sig med sammenligningssider og Trustpilot, når du vælger dit forbrugslån online. Her kan du få indsigt i tidligere kunders oplevelser og erfaring, der alt andet lige er mere troværdigt, end hvad låneselskabet selv siger. Det er altid vigtigt at kigge på den samlede bedømmelse, men du kommer også langt, hvis du tager dig tid til at læse nogle få af de anmeldelser, folk har lavet. På denne måde får du mere end blot et ”tal” – du får også indsigt i andre menneskers konkrete erfaring med det låneselskab, du overvejer at optage et lån hos. En billig rente er således et fornuftigt udgangspunkt, men det bør ikke være den altafgørende faktor.