Her på Monio beskæftiger vi os med alverdens emner inden for finans og privatøkonomi i det hele taget, og derfor er det umuligt ikke at have en artikel omhandlende a-kasser, der er den institution, der sikrer os i tilfælde af en eller flere kortere eller længere perioder med ledighed. Der er dog rigtig mange danskere, som ikke er helt sikre på, hvad en a-kasse egentlig er, hvordan den adskiller sig for en fagforening, og hvem og hvornår man har brug for at være medlem af en a-kasse. Nedenfor har vi forsøgt at svare på nogle af de mest typiske spørgsmål, der opstår, når snakken falder på emnet a-kasser. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, såfremt du har yderligere spørgsmål, som ikke bliver berørt i denne omgang.

Hvad er en a-kasse, og hvilke slags a-kasser findes der?

En a-kasse er grundlæggende set en form for forsikring mod arbejdsløshed – ”a-kasse” er desuden en forkortelse for arbejdsløshedskasse. A-kassen er en forening af lønmodtagere, som sikrer hinanden ved at indbetale et månedligt kontingent, og såfremt en af medlemmerne mister sit arbejde, vil denne, hvis vedkommende opfylder betingelser for dette, modtage dagpenge fra dennes a-kasse. Udbetaling af dagpenge er således a-kassernes primære funktion, men man arbejder i høj grad også for at få medlemmerne tilbage i beskæftigelse igen. A-kasserne er dog også finansieret af offentlige midler, idet medlemskontingenterne i sig selv ikke er nok. Staten yder således et tilskud til de danske a-kasser, som igen finansieres via en bruttopersonskat på lønindkomst – også kaldet arbejdsmarkedsbidraget eller AM-bidrag. Hver gang du modtager din lønseddel, vil du kunne se, at du har betalt 8 % af din indkomst i AM-bidrag, før den egentlige personbeskatning indtræder. Disse 8 % udgør størstedelen af den finansiering, der ligger til grund for udbetalingen af dagpenge til de ledige danskere.

I Danmark findes der et væld af a-kasser, og disse opdeles typisk i to hovedkategorier; de faglige/branchespecifikke contra de tværfaglige. De branchespecifikke a-kasser er kendetegnet ved, at de begrænser deres optag af medlemmer til lønmodtagere med tilknytning til en bestemt branche, industri eller erhverv. Et eksempel på en branchespecifik a-kasse er Byggefagene Arbejdsløshedskasse (BFA), som blandt andet er en a-kasse for malere og blikkenslagere. Arbejder du som pædagog, kan du således ikke blive medlem af BFA – til gengæld kan du blive medlem af BUPL eller en tværfaglig a-kasse. De tværfaglige a-kasser optager nemlig alle lønmodtagere – uanset hvor man er beskæftiget. Disse a-kasser er typisk også billigere end de branchespecifikke, idet man ikke begrænser sig i forhold til potentielle nye medlemmer.

Man taler også ofte om de frie/gule a-kasser, hvilket er foreninger, som er politisk uafhængige. Disse a-kasser har ikke nogen tilknytning til en hovedorganisation/landsforbund, der aktivt fører lobbyarbejde på vegne af sine medlemmer. Dette betyder, at de frie/gule a-kasser ikke har nogen forbindelse til et eller flere politiske partier, modsat de mere traditionelle a-kasser og fagforeninger, som aktivt forsøger at udøve indflydelse på lovgiverne for at skabe bedre rammer på det danske arbejdsmarked, herunder løn- og arbejdsvilkår. Eksempler på frie a-kasser inkluder FTF-A, ASE, Frie Funktionærer og AJKS mm. I modsætningen til disse står fagforbund som 3F, Dansk Metal og FOA, som alle via LO kan siges at have en tæt og historisk forbindelse til Socialdemokratiet.

Hvornår kan jeg få dagpenge? A-kasse lovgivning

A-kasserne er underlagt en del lovgivning, hvoraf størstedelen fremgår af bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring. Denne lov fastsætter de regler, som gælder for a-kasserne i forhold til udbetaling af dagpenge, men det er også her, du finder de betingelser, du skal opfylde for at beholde dagpengeretten. Men hvornår har du egentlig ret til at få dagpenge, hvis du skulle være så uheldig at blive ledig? Der findes en række grundlæggende betingelser for, at du har krav på at få udbetalt dagpenge af din a-kasse. Du skal blandt andet:

  • Være medlem af en a-kasse i minimum 1 år – vær dog opmærksom på, at det ikke behøves at være den samme a-kasse
  • Være registreret som jobsøgende på Jobnet.dk – på denne måde viser du, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet
  • Stå til rådighed for arbejdsmarkedet – du skal således kunne påtage dig et job på 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidssikret, og et job på 30 timer, såfremt du er deltidssikret – alt sammen med 1 dags varsel
  • Ønsker du fuldtidssikring, skal du kunne dokumentere minimum 1.924 timers lønnet beskæftigelse over de seneste 3 år
  • Ønsker du deltidssikring, skal du kunne dokumentere minimum 1.258 timers lønnet beskæftigelse over de seneste 3 år.

Opfylder du ovenstående krav, har du som udgangspunkt krav på dagpenge udbetaling fra din a-kasse. Du bør dog være opmærksom på, at du kan blive mødt med yderligere krav, såfremt du er studerende, selvstændig eller opholder dig/er jobsøgende i udlandet. Forhør dig derfor altid hos din a-kasse, og bliv klogere på, hvilke regler der gælder for optjening af dagpenge i din specifikke situation. Vi anbefaler samme fremgangsmåde til dig, hvis du er på barsel – her vil din a-kasse bedst kunne hjælpe dig med de forhold, der gør sig gældende, hvis du har behov for barselsdagpenge.

Det er meget vigtigt at huske, at du ikke har krav på en højere dagpengesats hos en dyrere a-kasse. Dette skyldes, at dagpengesatserne er fastsat af Folketinget, hvorfor du altid vil få udbetalt det samme beløb uafhængigt af, hvilken a-kasse du vælger. Det kan således sagtens være et fornuftigt valg at være medlem af en billig a-kasse frem for en dyr, hvis du ikke har behov for andet end den basale, økonomiske sikring, som dagpengene i virkeligheden er. Forskellene i kontingentpriserne hos de forskellige a-kasser er således udelukkende et udtryk for de tillægsydelser, det er muligt at få, herunder karriererådgivning, diverse kurser og juridisk sparring/rådgivning.

Kombiner a-kasse og fagforening

De fleste kan sagtens se fornuften i at være medlem af en a-kasse, så man er sikret i tilfælde af ledighed, da man derved kan få dagpenge, men i de senere år har der været en tendens, hvor danskerne i stigende grad har fravalgt fagforeningen og udelukkende været medlem af a-kassen. Vi mener dog, at fagforeninger stadig har meget at byde på for den almindelige lønmodtagere. For det første kæmper fagforeningerne til dagligt en hård kamp for at sikre bedre rammevilkår på det danske arbejdsmarked – blandt andet via overenskomster og lobbyarbejde på Christiansborg. Det er en hård kamp, som bestemt ikke er gratis, og havde fagforeninger ikke indædt kæmpet den faglige kamp, ville vi højst sandsynligt være langt fra det fleksible og sikre arbejdsmarked, vi kender og elsker i dag, og som desuden er anerkendt verden over.

Det er dog ikke kun for at være solidarisk med dine ”kammerater”, at du bør være medlem af en fagforening. Fagforeningen kan også være et rigtig godt kort at have på hånden, såfremt du ender i en konflikt med din arbejdsgiver – eksempelvis fordi du er blevet opsagt på usaglig baggrund. Her kan fagforeningen hjælpe dig i forhold til konfliktmæglig, juridisk sparring og skulle sagen ende for domstolene, vil fagforeningen kunne føre sagen for dig, så du hverken skal gå fra hus og hjem eller låne til op over begge ører. Et medlemskab i en fagforening er altså guld værd, hvis du skulle få behov for arbejdsretlig erfaring og indsigt.

Kombinerer du a-kasse og fagforening, er det nemlig ofte muligt at spare penge på begge dele. Desuden har de fleste fagforeninger forhandlet en masse kollektive aftaler på plads med diverse virksomheder, så deres medlemmer kan spare penge på alverdens ting og sager. Det er muligt at finde medlemsrabatter på alt fra fodboldkampe til modetøj, hvorfor du måske kan spare flere penge, end dit kontingent egentlig koster dig om måneden. Desuden gælder der lignende regler for udgifterne til fagforeningen, som der gør for dit a-kasse kontingent. Det er nemlig muligt at trække udgifter på op til 6.000 kr. fra i din skattepligtige indkomst, hvilket gør det billigere og mere attraktivt at være medlem af en fagforening.

A-kasser er også for studerende – og selvstændige

Langt de fleste lønmodtager kan heldigvis se fidusen i at være medlem af en a-kasse – det er en rigtig god sikkerhed at have i tilfælde af arbejdsløshed, så man ikke er nødsaget til at leve på kontanthjælp, der for det første er en væsentlig lavere ydelse, og for det andet forudsætter, at man ikke har en formue, der overstiger 10.000 kr.

Sidder du pt. på skolebænken, og har du nogle år endnu, inden du træder ud på arbejdsmarkedet? I så fald bør du bestemt også overveje at melde dig ind i en a-kasse, idet fordelene er mange og priserne små. Når du er en under uddannelse, er en a-kasse måske ikke det første, du tænker på. Gode karakterer, pensum og studiejobs fylder typisk hovedet på en ung og frisk studerende på landets universiteter, men vi mener, at du bør gøre dig selv den tjeneste at søge om optagelse i en a-kasse – jo hurtigere, jo bedre. En a-kasse kan nemlig være en kærkommen hjælp for studerende – både under selve uddannelsen og efter, hvor man skal finde sig et arbejde.

Under uddannelsen kan a-kasse tilbyde alverdens nyttige service, som kan dig en fordel over dine medstuderende, som ikke er medlemmer af en a-kasse. Du kan blandt andet få kigget din ansættelseskontrakt igennem af fagkyndige jurister, hvis du er så heldig at lande et studiejob. På denne måde er du sikker på, at du ikke skriver under på noget, du egentlig ikke kan stå inde for – uanset om det er lønnen, arbejdstiderne eller noget helt tredje, den er gal med. Det kan være ufattelig bekosteligt at købe sig til advokatrådgivning, hvorfor det er en stor fordel at kunne få denne hjælp igennem sin a-kasse – ganske kvit og frit. Endvidere vil du som studerende også få adgang til diverse kurser, workshops, seminarer og mentorordninger, hvilket kan gøre dig til et stort aktiv for en kommende arbejdsgiver. Du vil blandt andet kunne få indsigt i, hvordan man skriver den ansøgning, der får dig til jobsamtaler. Det er nemlig en kunst i sig selv at skrive gode og fængende jobansøgninger, som får dit navn øverst i bunken af ansøgere. Heldigvis har de danske a-kasser tilknyttet erhvervsfolk, som ved, hvad virksomhederne kigger på og gerne vil læse. Det kan komme dig til gode, så du forhåbentligt kan få dig et relevant studiejob, som pynter på dit CV.

De gode tilbud stopper dog ikke, når du engang kan pakke skolebøgerne væk og begynder at kigge dig om efter dit første ”rigtige” job. Når du er færdig med din uddannelse, oplever de fleste, at det kan være vanskeligt at få sig et arbejde – især i de første par måneder, hvor alle andre jo også bliver færdige, og hvor kampen om de bedste – ja, selv de mindre gode – jobs er på sit højeste. Med uddannelse bag dig må du også vinke farvel til SU’en, elev- eller lærlingelønnen, der med sikkerhed har fulgt dig hele vejen fra start til slut. Blot fordi din primære indtægtskilde forsvinder, skal du dog ikke regne med, at huslejen, madbudgettet eller varmeregningerne går i nul – du vil fortsat have de samme udgifter, men er du ikke medlem af en a-kasse, kan du risikere at sidde med sorteper, hvis du ikke hurtigt finder dig et arbejde. Hos Monio anbefaler vi, at du melder dig ind i en a-kasse, mens du studerer. Får du det ikke gjort, har du dog stadig endnu en mulighed – sørger du for at melde dig ind i en a-kasse senest 14 dage efter endt uddannelse, kan du stadig modtage dagpenge i form af den såkaldte dimittendsats.

Dimittendsatsen er en smule lavere end den maksimale dagpengesats – som nyuddannet kan du få op til 686 kr. om dagen eller 3.430 kr. om ugen i 2016. Det er relativt mange penge, når man sammenligner denne ydelse med SU’en, som er på godt 6.000 kr. om måneden for udeboende. Det er altså en smule nemmere at få enderne til at mødes, hvis du har været så fornuftig at melde dig ind i en a-kasse – enten under uddannelsen eller 14 dage efter. Sørg under alle omstændigheder at overholde denne 14 dages frist. Hvis du ikke når at melde dig ind i en a-kasse inden udløbet af denne frist, har du intet krav på at modtage dagpenge som dimittend – det vil således sige, at du skal være medlem af a-kassen i 1 år og optjene retten til dagpenge præcist som alle andre lønmodtagere. Det kan være katastrofalt for en dimittend ikke at kunne modtage dagpenge, især hvis vedkommende ikke har andre indtægtskilder eller udsigt til samme – i så fald vil man enten skulle leve af sin opsparing eller på kontanthjælp, hvilket ikke er anbefalelsesværdigt.

Vores råd lyder således, at du som studerende kraftigt bør overveje at melde dig ind i en a-kasse – du får adgang til et væld af kontante fordele, som kan forberede og hjælpe dig godt på vej mod en succesfuld karriere. Uanset hvad kan a-kassen være din økonomisk forsikring mod den ledighed, der ofte er blandt nyuddannede, som i forbindelse med færdiggørelsen af deres uddannelse også siger farvel til den støtte, de ellers har levet af. Hvis ovenstående ikke er incitament nok for dig til at melde dig ind, kan vi ligeledes afsløre, at rigtig mange danske a-kasser tilbyder studerende gratis medlemskab i deres a-kasse. Det betyder, at du gratis kan være medlem og få alle de fordele, a-kassen tilbyder, så længe du læser. Det er et fantastisk godt tilbud, der betyder, at du som studerende får del i a-kassen mange attraktive medlemsfordele uden at det vælter dit skrøbelige liv på budget. Du skal dog overholde en række betingelser, som fremgår nedenfor:

  • Du skal være under 30 år – hvis du er under 30 år og stadig under uddannelse, har du dog mulighed for alligevel at opnå gratis medlemskab
  • Du må ikke tjene mere end det i loven fastsatte beløb – i 2016 er dette beløb på 217.360 om året – både SU, løn og andre indtægter tæller med
  • Du mister retten til kontingentfritagelse, hvis du stopper på eller afslutter din uddannelse
  • Du skal have bopæl/ophold i Danmark, før du startede på uddannelsen
  • Uddannelsen skal vare mindst 1,5 år – 90 ECTS
  • Du skal søge om kontingentfritagelse hvert år, og du kan maksimalt få kontingentfritagelse i fem år.

A-kasser er ikke kun for lønmodtagere – selvstændige kan også drage fordel af a-kassernes mange fordele. Driver du således din egen virksomhed, kan du muligvis blive optaget i en a-kasse og dermed få dagpenge, hvis du beslutter at afvikle virksomheden. Du bør dog være opmærksom på, at det ikke er alle a-kasser, der optager selvstændige, og ligeledes findes der en række særlige bestemmelser for selvstændige i forhold til dagpengeretten, der kan have betydning for dig. Forhør dig hos den enkelte a-kasse, før du melder dig ind, så du er sikker på, hvor du står.

Samlet set kan det altså sagtens betale sig at være medlem af en a-kasse, selvom du på nuværende tidspunkt eller i de næste par år er i gang med en uddannelse, eller hvis du driver en virksomhed, men stadig gerne vil have økonomisk sikkerhed i tilfælde af, at overskud og omsætning udebliver.

A-kasse priser og satser for 2016

Er du ikke studerende, er du sikkert meget interesseret i at vide, hvad det koster at være medlem af en a-kasse. Der findes mange hjemmesider på nettet, hvor du kan finde en A-kasse oversigt, som gør det nemt at sammenligne de forskellige a-kasser på deres priser. Som tidligere nævnt vil dagpengesatsen altid være den samme – uanset om du vælger en dyr eller billig a-kasse. Derfor vil priserne også minde meget om hinanden, og der vil typisk ikke være de helt store forskelle på den dyreste og den billigste a-kasse. Skal man sige noget generelt om priserne i år 2016, så er det, at den typiske a-kasse koster mellem 400 og 600 kr. – gennemsnitligt omkring de 450 kr. Det lader altså ikke til, at der er mange penge at spare, men det er dog ikke helt rigtigt. Vælger du den billigste a-kasse, som i 2016 er DSA til 416 kr. om måneden, frem for den dyreste, hvilket i 2016 er DANA – en a-kasse for selvstændige – til 578 kr. om måneden, vil du på månedsbasis opleve en kontant besparelse på 162 kr. På et år bliver dette 1.944 kr., hvilket er relativt mange penge. Skalerer man denne besparelse ud over et helt arbejdsliv, hvilket ifølge 3Fs undersøgelse er godt 39 år i Danmark, vil du kunne spare hele 75.816 kr.

Selvom den månedlige besparelse måske ikke virker af meget, er det stadig muligt at spare relativt mange penge på sin a-kasse uden at gå på kompromis med den basale dækning, som dagpengene tilbyder. I ovenstående regnestykke er det dog vigtigt at tage højde for, at DSA udelukkende optager lønmodtagere fra bestemte erhverv, hvorfor du ikke som udgangspunkt kan forvente samme besparelse, men vælger du en tværfaglige a-kasse såsom FTF-A, vil du kun skulle betale 435 kr. i kontingent om måneden, hvorfor det bestemt stadig er muligt at spare, hvis man vælger en billig a-kasse.

Er du stadig ikke helt solgt på ideen om en a-kasse, eller synes du måske, at det er for dyrt, bør du huske på, at der er skattefradrag for dine udgifter til a-kasse medlemskab. Dette vil sige, at det, du betaler i kontingent til din a-kasse, vil kunne trækkes fra i din skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, hvilket vil sige, at du ”sparer” 32 % af dine udgifter – betaler du således 450 kr. i a-kasse kontingent om måneden, vil du reelt set kun skulle betale 306 kr. grundet skattefradraget. Modsat udgifter til fagforening er der intet loft for fradraget for udgifter til a-kasse.

Nedenfor har vi samlet a-kasser satserne for 2016, så du kan se, hvor meget du kan få, hvis du skulle gå hen og blive ledig:

  • Fuldtidssikring: 836 kr. pr. dag – 4.180 kr. pr. uge
  • Deltidssikring: 557 kr. pr. dag – 2.785 kr. pr. uge
  • Minimumssats: 686 kr. pr. dag – 3.430 kr. pr. uge

Der er altså et hav af gode grunde til at være medlem af en a-kasse frem for at skulle være afhængig af kontanthjælpsydelsen, som både er betydeligt lavere end dagpengesatsen og kommer med en del flere og skrappere betingelser. Vi anbefaler, at du undersøger dine muligheder for at blive medlem af en a-kasse. Uanset din nuværende situation bør du søge om optagelse, så du kan optjene retten til dagpenge – ingen ved, hvad morgendagen bringer, og det er risikabelt at sætte din privatøkonomi over styr, når du med denne relativt billige ”forsikring” kan undgå katastrofen, som ellers ville være resultatet, hvis du skulle blive opsagt eller fyret. Det er heldigvis relativt let at melde sig ind i en a-kasse – det gøres hurtigt online, og skulle du senere have behov for at skifte a-kasse, er dette også pærenemt. Du skal blot huske IKKE at opsige dit gamle medlemskab. I så fald risikerer du at miste din anciennitet. Bed i stedet din nye a-kasse om at forestå skiftet, så alt foregår efter bogen.